REJS HJEM IGEN - I SVIN "Hvis I kommer helt fra Danmark for at æde, drikke og feste en hel aften her på børnehjemmet, så har vi ikke brug for jer. Forsvind - I svin". Den 17 årige rumænsk pige Samoila er oprørt. Øjenene gnistrer af arrigskab. Hun er tydelig frustreret. Ordene falder, da hun ser danske hjælpearbejderne og deres rumænske værtsfamilier feste sammen, til langt over børnenes sengetid. Til daglig deler Samoila skæbne med godt 100 andre beboere på et børnehjem i det vestlige Rumænien. Netop mangelen på mad i børnenes "rigtige" familier er - for de fleste - årsagen til deres ufrivillige ophold på det gamle børnehjem.
Hjælp eller fråds Det var bestemt ikke altid taknemmelighed, der mødte foreningen "Hjælp til selvhjælp af 1994" fra Holstebro på hjælpearbejde i det vestlige Rumænien. Overstående oplevelse drejede automatisk mine tanker hen på de 27 medrejsende medlemmer af "Hjælp til selvhjælp": Er de i virkeligheden bare en flok eventyrere, som i hjælpens hellige navn søger økonomisk støtte hos Danida, tipstjenesten, befolkningen og diverse fonde- for derefter at rejse ud og frådse det hele op? Eller er de virkelig rejst ud for at hjælpe? Svaret må være: de er rejst ud for at hjælpe - og de hjælper. Og de lærer af de fejl, de begår. "Hjælp til Selvhjælp" er en upolitisk fond som på frivillig basis prøver at hjælpe i det fattige Rumænien. Turen derned som foregik i bus, havde som mål at opfølge gamle og prioritere nye opgaver på nogle børnehjem, børnehaver, alderdomshjem samt et genoptræningscenter, alle i det vestlige Rumænien. Den direkte hjælp foregår derefter ved at indsamlede effekter fra Danmark efter sortering og fordeling sendes derned. Desuden ved dansk arbejdskraft dernede og kulturel udveksling med det rumænske folk, samt ved kontante beløb fra fonden "Hjælp til Selvhjælp" til de udvalgte projekter.
"Har I heller ikke penge til mad? Spørgsmålet kom fra en lille pige, da hun hørte, at der også findes børnehjem i Danmark. Pigen er blandt de cirka 130.000 normale og handicappede børn som stadig bor på børnehjem i Rumænien. Omverdenens fortsatte opmærksomhed er nødvendig, hvis børnenes vilkår ikke igen skal forringes. Allerede I efteråret 1993 skrev Dansk Røde Kors at, der er enkelte virkelig gode institutioner, som imidlertid har brug for mere promotion for at danne et forbillede for de øvrige institutioner. Den generelle prestige og støtten fra de amtslige og nationale myndigheder kommer ikke af sig selv, og derfor har selv gode instutioner brug for mere støtte... Prestige... er naturligvis vigtig, men det hjælper meget lidt at hælde vand i en spand, så længe hullet ikke er tætnet. End ikke prestige kan klare det. Rumænien har et velfungerende skolesystem, som kunne benyttes i et samarbejde med de vestlige hjælpeorganisationer til, at finde børnene inden de ender på børnehjemmene. - Der er naturligvis mere prestige for de mange hjælpeorganisationer fra Vesteuropa i at hjælpe et børnehjem fremfor en privat familie i noget betonbyggeri. Ligesom der er mere prestige i at feje for naboens, fremfor egen dør, først siger Erik Terp, dansk hjælpearbejder bosat i Rumænien.
Hjælpen er kørt Allerede i mandags den 28 november - 14 dage efter hjemkomsten, og inden vinteren for alvor sætter ind i Rumænien - kørte en lastbil, fyldt med tøj, hospitals-remedier, kørestole, vitaminpiller, aflusningsmiddel, mad og meget, meget mere derned. Hjælpen når blandt andet frem til et børnehjem i byen Risita i det vestlige Rumænien. Her smides børnene ud fra hjemmet som 18-årige og har for det meste kun gadetiggeri, tyveri eller prostitution at ty til. En anden mulighed er at komme på alderdomshjem, men hvem ønsker det som 18-årig. Børnehjemmet får nu hjælp fra "Hjælp til selvhjælp" til at færdiggøre en værkstedsbygning, som skal rumme systue, snedker- metal og autoværksted. Værkstedet skal give de unge en uddannelse, så de har mulighed for at klare sig selv senere i livet. Hjælpen består i kontante beløb - cirka 20.000 danske kroner, samt levering af indsamlede maskiner og værktøj fra Danmark. Desuden vil optagelses-hjemmet Møltrup ved Aulum levere arbejdskraft til færdigbygningen af værkstedet.
Mangler en båre Med i bagagen hjem til Danmark havde "Hjælp til selvhjælp" flere andre humanitære projekter. Blandt andet prøver foreningen at stable et samarbejde på benene med den Græske Ortodokse kirke i byen Lugoj og Nørrelandskirken i Holstebro. Samarbejdet skal resultere i en genbrugsbutik i Lugoj. Butikken etableres i en fond, og overskuddet går ubeskåret til hjælpearbejde i Rumænien. Andre, der nyder godt af hjælpen fra Holstebro, er godt 1000 fysisk handicappede. som får hjælpemidler til et genoptræningscenter. Centret ligger også i Lugoj og råder idag kun over seks kørestole. De seks kørestole er et godt billede af centret - de mangler alt. Inventar til kontoret, husholdningsredskaber, førstehjælpudstyr plus alt i genoptræningsudstyr. En sygeklinik hvis højeste ønske er en båre samt et køretøj til at transportere de alvorligste syge til rigtige hospitaler i de store byer, er også taget i nåde. Transporten til disse store hospitaler foregår - indtil ønsket går i opfyldelse - på bagsædet af private biler. | ||